Dette er en vaskeægte "blæreret", som på trods af det franske navn og den delikate og fyldige smag er virkelig nem at lave. Bisquen består nemlig kun af REDUCED Skaldyrsfond, sammen med smør, tomatpuré og fløde.
Bisquen er fyldt med smag, og så ser den smuk ud på middagsbordet. Den kanlaves på cirka 30 minutter, med en hvid fisk eller skaldyr (jomfruhummer, pighvar, kammuslinger, rejer eller søtunge, som her) og grønt tilbehør. Ved brug af få, men gode ingredienser, får du et virkelig lækkert resultat.
Ingredienser
100 ml fløde
En spsk tomatpuré
100 ml cognac
50 g smør
200 g spinat
2 fileter af søtunge
1 glas REDUCED Skaldyrsfond
Sådan laver du din skaldyrsbisque
-
Put smør og tomatpure i en gryde.
-
Tilføj cognac og flambér.
-
Tilsæt nu REDUCED Skaldyrsfond, dernæst fløde og lad saucen reducere.
-
Steg søtunge-fileterne på en varm pande med neutral olie i 5 min. og tilføj tilsidst smør til panden som du overhælder fisken med.
-
Sautér spinat på panden.
-
Når suppen er reduceret tilføjer du en kold klat smør og blender den glat med en stavblender.
-
Anret nu tallerkenen med spinat nederst, fisk ovenpå og bisquen hældt i bundet, dryp eventuelt olie udover som det sidste touch.
Hvad er en bisque?
Bisque er en klassisk fransk suppe, ofte lavet med skaldyr så som hummer, krabbe eller rejer. Basen er typisk en skaldyrsfond, hvor skallerne har simret i vand med masser af andre aromaer. Herfra tilsættes ting som smør, jævning, fløde og cognac, hvorefter den blendes og gøres luftig og cremet.
Udover at servere det som en suppe i sig selv, kan man tilføje bisquen som en sauce til retter med fisk, eller som en base i en skaldyrsrisotto eller lignende.
Hvorfor spise fisk?
Fisk er sundt for os, og indeholder vigtige vitaminer og mineraler, samt ting som selen og jod, som er svære at finde i andre typer af fødevarer. Derudover er fede fisk en god vej til omega-3-fedtsyrer og vitamin D.
Ved at spise fisk (varieret) noget oftere, mindskes også risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Du kan kigge efter de statslige mærkningsordninger, Ø-mærket eller NaturSkånsom, for at træffe et miljøvenlig valg af fisk. Også de private miljømærker som ASC- eller MSC-mærket sætter krav til bæredygtigt fiskeri og ansvarligt opdræt.
Det er vigtigt, som altid, at tage udgangspunkt i sæson og miljø, når du handler. For at være opmærksom på hvornår forskellige fisk er i sæson, kan du tjekke sider ud som:
https://taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/fisk-i-saeson-hvornaar-er-fisken-baade-billig-og-frisk eller https://fiskeguiden.wwf.dk/wwf-recommendations/
Hvorfor bruge skaldyrsfond?
Når du skal lave en bisque, er fundamentet skaldyrsfond. Så hvis du ønsker at springe et par trin over og spare tid, er det oplagt at bruge REDUCED Skaldyrsfond - vi har gjort arbejdet for dig. Ret godt endda.
Skaldyrsfonden er kogt i timevis på invasive strandkrabber, økologiske aflagte grøntsager og urter. Den har en dyb umami smag af skaldyr, og et hint af hav og nødder.
Brug fonden som base, tilføj herefter de aromaer som du selv ønsker, og tilbered en lækker fisk eller grøntsag til suppen.
Skaldyrsfonden er totalt oplagt at bruge til en bisque. Du er 90% i mål med retten, når du har varmet fonden op.