Denne opskrift klæder dig på til at stege et andebryst, så det er saftigt og rosa. Dertil svøber vi kødet i en vidunderlig symfoni af andefedt, cointreau, appelsin og REDUCED ØKO Hønsefond - hvilket er smage, der virkelig klæder hinanden. Opskriften er et oplagt alternativ til den helstegte and, hvis I ikke er så mange om middagsbordet.
Ingredienser
-
1 andebryst
-
Ca. 1/4 dl Cointreau
-
1 appelsin
-
50 g honning
-
50 g smør
-
1 glas REDUCED ØKO Hønsefond
Sådan tilbereder du andebrystet
-
Snit andebrystets skind diagonalt både den ene og den anden vej, så det ligner tern.
-
Steg brystet på en pande i cirka 8 min. på hver side - først på skinsiden og dernæst på kødside, og lad det derefter hvile i ca. 10 min.
-
Tag panden med fedtet fra andebrystet, tilføj Cointreau og flambér
-
Tilføj nu 1 glas REDUCED ØKO Hønsefond.
-
Tilsæt revet appelsinskal og saften fra en halv appelsin, samt honning og reducér sovsen til den har opnået en tykkere konsistens.
-
Læg andebrystet tilbage på panden med den reducerede sovs, montér med koldt smør og overhæld brystet med sovsen.
-
Tag af varmen og servér andebrystet skåret ud i skiver og servér med revet appelsinskal og salt på toppen.
Appelsiner i sæson
Sæsonen for appelsiner løber fra november til marts. Og det er derfor, de ofte indgår i mange danske jule- og vinteropskrifter.
Appelsiner gror bedst i varme temperaturer, og de fleste af de appelsiner, du kan købe i danske butikker, dyrkes i Spanien. De tidligste sorter, Navelina-appelsiner, høstes i slutningen af september. Skallen har ofte en grønlig tone som er helt naturlig. Hvis du køber sorten, hvor de har en meget stærk orange farve, er der altså en stor chance for, at de er kunstigt modnet.
Hvis du køber appelsiner fra juli til september, har de sandsynligvis været opbevaret på køl eller kommer langvejs fra.
Appelsiner smager allerbedst, når de er i sæson. Så udover at det bedre for klimaet at spise dem fra november til marts, så gør du også dine smagsløg en tjeneste.
Fun fact: Økologiske appelsiner bliver ofte vasket i en form for hvidløgsekstrakt efter plukning, så der ikke dannes svamp - det bruges i stedet for sprøjtemiddel.
Hvorfor bruge hønsefond?
REDUCED ØKO Hønse- og Kalvefond er helt optimale, når man laver sovs. Disse to fonder, er nemlig baseret på dyreknogler, som indeholder kollagen. Kollagen samt protein, gør det muligt at binde med fedt, hvilket mange klassiske sovser er baseret på. Disse animalske fonder, er derfor et fantastisk redskab, når du skal reducere, glasere eller emulgere med fedtstoffer.
I denne ret, er hønsefonden altså med til at binde sovsen sammen, samtidig med at tilføre god smag og dybde.