REDUCED Skaldyrsfond af strandkrabber

REDUCED Skaldyrsfond af strandkrabber

REDUCED Skaldyrsfond af strandkrabber, til brug i det professionelle køkken, er baseret på strandkrabber og ”skæve” økologiske grøntsager. Fonden har en tæt og dyb skaldyrsmag med intens umami og hint af hav og nødder, som tager dine fiske- og skaldyrsretter til nye højder.

Vores skaldyrsfond er er baseret på strandkrabber og ”skæve” økologiske grøntsager – uden koncentrat, aromaer eller tilsat salt. Resultatet er en dyb umamismag med noter af nødder of hav.

For hver liter REDUCED Skaldyrsfond redder vi mere end 700 gram strandkrabber og grøntsager fra at gå til spilde.

 

Den gode smag ligger i processen

Inden vi koger fonden bliver strandkrabber og grøntsager ristet i ovnen. Det skaber en dybere og mere intens smag. Dernæst simrer og reducerer fonden, til den har den ønskede smag og tekstur.

 

Strandkrabber

 

Sådan bruger du REDUCED Skaldyrsfond

Fonden har en tæt og dyb skaldyrsmag med intens umami og hint af hav og nødder. Farven er mørk og insisterende. Brug den i bisque, fiskesuppe, sovs, paella eller risotto.

Du kan tilsætte op til 0,8 liter vand, hvis du har brug for ekstra volumen til en risotto, suppe eller lignende. Du behøver dog ikke tilsætte vand. 

Vi anbefaler at du bruger hele glasset når du laver mad til 2 personer. 

 

REDUCED Skaldyrsfond af strandkrabber til professionelle køkkener findes i varianten:

  • 1000 ml REDUCED Skaldyrsfond af strandkrabber - i engangspose af plast, som er let at tømme, og som optager minimal plads i affaldssorteringen

 

Hvorfor bruge strandkrabber til skaldyrsfond

Der er ca. 12 mia. strandkrabber i de danske have, og det er alt for mange. Strandkrabberne er et stort problem for både fiskere og økosystemet fordi de spiser fiskernes fangst, ødelægger deres net og truer andre eksisterende dyrearter. Krabberne spiser den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Endvidere spiser de fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder. Samtidig kan strandkrabberne ødelægge de undersøiske ålegræsmarker, når de graver rødderne op i jagten på føde. Kilde: Kristeligt Dagblad.

I Frankrig, Spanien og Italien har man i mange år kogt fond på strandkrabber og undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet viser også, at fond er den optimale udnyttelsesform for strandkrabberne.

I Danmark har vi traditionelt ikke udnyttet strandkrabber til madlavning. Og det er en skam, for fond lavet på strandkrabber smager fantastisk. Restauranter laver ofte deres egen skaldyrsfond, men flere og flere bruger vores.