Økologisk Kalvefond af tyrekalve

Økologisk Kalvefond af tyrekalve

Kalvefond lavet på tyrekalve fra mælkeproduktionen. Med ren og intens smag af kalv og dybe, bløde umaminoter. Perfekt til saucer, supper og gryderetter.

Vores kalvefond er lavet af 100% økologiske råvarer, hvor vi bruger ca. 1 kilo kalveben pr. liter fond. Vi anvender desuden ”skæve”, økologiske grøntsager og svampe fra 2. sortering.

For hver liter REDUCED kalvefond redder vi mere end 800 gram kalveben og grøntsager fra at gå til spilde.

 

Den gode smag ligger i processen

Kalvefonden er lavet på traditionel vis, hvor væsken simrer og reducerer i +16 timer og løbende bliver skimmet.  Benene er forinden ristet af ved meget høj varme for at afgive ekstra smag og kollagen i simreprocessen. Resultatet er en ren og intens smag af kalv med en dybe og bløde umaminoter

 

 REDUCED Kalvefond

Sådan bruger du vores kalvefond

Kalvefonden er ikke et koncentrat og kan derfor bruges, som den er – enten som basis i en sauce, risotto, suppe, simreretter osv. Ønsker du en mere intens sauce eller glace, kan fonden reduceres til den ønskede konsistens og intensitet er opnået. Fonden er kun saltet ganske let, så du selv kan tilføje salt og krydderier efter smag.

REDUCED Kalvefond af tyrekalve findes i detailbutikker og på vores webshop i varianterne: 

  • 200 ml Kalvefond af tyrekalve

 

Fra brændstof til kalvefond

Er man født som tyrekalv i mælkeproduktionen, kan man se frem til et hurtigt endeligt som biobrændsel, da tyrekalve ikke har den store værdi i mælkeproduktionen. Men i arbejdet for at gøre tyrekalvene til en del af fødevareindustrien i stedet har flere virksomheder nu engageret sig i at aftage kødet. Heriblandt REDUCED, som aftager de afpudsede økologiske kalveben. Kalvebenene, som kommer fra danske, økologiske besætninger, indgår i produktionen af REDUCED’s kalvefond og på den måde går intet fra tyrekalvene til spilde.

De ”skæve” og frasorterede grøntsager kommer fra danske økologiske producenter via Gasa Nord Grønt og de lækre 2. sorteringssvampe fra Tvedemose