Foodservice Konsulent

Foodservice Konsulent

Foodservice konsulent

Har du et godt netværk og solid erfaring med salg af fødevarer til foodservice sektoren? 

Passion for gastronomi, rene råvarer og bæredygtighed?

Vil du være en del af et hurtigt voksende, ungt og uformelt miljø?

 

Så er denne stilling lige noget for dig.

 

Stillingen

Når køkkenchefen hører vores historie og smager vores produkter, har vi fået en ny fan af REDUCED. Det kræver dog benhårdt arbejde og vedholdenhed at få skabt den første kontakt, og at få kunden til at ændre et mangeårigt indkøbsmønster eller vane i deres køkken.

Nøglen er derfor at DU kontinuerligt er tæt på kunderne med et konstant fokus på hvordan REDUCED er den bedste løsning i hverdagen. Det forventes at du bruger 80% af din tid med kunderne.

 

Ansvarsområder:

  • Planlægning af kundebesøg baseret på salgspotentiale.
  • Rekruttering af nye kunder og præsentation af REDUCED’ historie og produkter.
  • Besøge eksisterende kunder for at sikre kundetilfredshed og skabe mersalg.
  • Tæt samarbejde med grossisternes salgskonsulenter om sambesøg og nye leads.
  • Indsamling af kundefeedback på produkter så vi hele tiden kan forbedre os.

 

Kandidaten

Først og fremmest får du god energi af at være ude blandt andre mennesker, og elsker at formidle den gode historie til ligesindede. Du er struktureret og selvkørende i hverdagen, og får et kick ud af at nå dine mål og lukke den næste aftale med en ny kunde.

 

Kvalifikationer:

  • Minimum 2 års salgserfaring fra en lignende stilling til den danske foodservice sektor.
  • Uddannelse som kok og/eller erfaring fra restaurationsbranchen.
  • Analytisk indrettet og solid erfaring med brug af Excel, Powerpoint og CRM værktøjer (Hubspot)
  • Flydende Dansk og Engelsk i skrift og tale.
  • Gyldigt kørekort

 

Om REDUCED

REDUCED er en food tech startup med en mission om at gøre verden mere bæredygtig ved at reducere madspild. Vi laver naturlige smagsingredienser af upcycled sidestrømme, som bruges af professionelle madfolk i foodservice og industry sektoren, på daglig basis.

 

Du vil blive en del af en hurtigt voksende virksomhed bestående af 21 individer, som passioneret arbejder med at få det bedste ud af undervurderede ressourcer. Vi tror på at de bedste ideer og argumenter altid skal vinde, ligegyldigt hvor de kommer fra.

 

Vores hovedkontor og produktionsfaciliteter er beliggende i Nordhavn, København, og vores udviklingslaboratorium ligger på Københavns universitet på Frederiksberg.

 

Vi tilbyder et sjovt og uformelt miljø med stor fokus på en god balance mellem arbejds- og privatliv. Vores company culture committee arrangerer løbende sociale aktiviteter for hele Reduced. Desuden vil du have mulighed for at blive en del af vores frokostordning og vores pensionsaftale.

 

You can read more about REDUCED on reduced.dk or reducedfoods.com

 

Kontakt

For mere information, venligst kontakt:

Niels Skovby Jørgensen
Chief Commercial Officer
niels@reduced.dk
+45 26841104

  

Ansøg venligst igennem Jobindex ved at uploade et fyldestgørende CV samt din motivation for jobbet og en beskrivelse af hvorfor netop du er den rette kandidat.

Vi vil løbende afholde samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.